Nem aftensmad til flere

Det kan være en stor hjælp i køkkenet at have opskrifter, som er specifikt tilpasset det antal personer, der skal laves mad til. For det er ikke altid lige til at vurdere mængden af ingredienser.

Når man bruger opskrifter, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad tallet angiver, altså hvor mange portionen i opskriften kan mætte – og om det er børn eller voksne.

Vi vil på siden her komme med gode bud på nem aftensmad til 2 – når det skal være hurtigt, men stadig lækkert.

For samtlige retter herunder gælder det, at de består af næringsrige råvarer, som findes i de fleste husholdninger. Tilberedningstiden varierer mellem 20 – 40 minutter.

Desuden er der taget udgangspunkt i hele måltider. Dvs. at opskrifterne er dækkende for nem aftensmad til 2 personer og opefter.

Nem aftensmad til 2

Her findes der bud på indbydende retter til nem aftensmad for 2 voksne personer.

Spinattærte

100 g spinat
2 tsk. olivenolie
200 g cherrytomater
4 æg
20 g fintrevet parmesanost
Salt og peber

Spinaten varmes i en gryde med olie og salt, indtil den klasker sammen til en samlet masse. Herefter skal væden presses ud af spinaten over en sigte. Den drænede spinat fordeles mellem halverede cherrytomater i en tærteform.

Æg, parmesanost og peber piskes sammen i en skål for sig og gøres til en lind konsistens. Herefter hældes æggemassen over spinaten og tomaterne.

Tærten bages i en 190 grader forvarmet ovn i ca. 12-15 minutter, og så er der nem aftensmad til 2 personer.

Kylling i karry

2 kyllingebryst fileter
2 spsk. olivenolie
2 fed hakket hvidløg
1 ’knold’ ingefær
1 spsk. karry
2 dl. grønsagsbouillon
1 spidskål (selvvalgt type)
Salat
Salt og peber

Kyllingen skæres i mundlette bidder og svitses i en gryde i olie. Ingefæren og hvidløget hakkes fint og kommes i gryden. Hertil tilsættes karry og bouillon. Nu skal grydes indhold have lov at ’koge op’.

Imens snittes kålen og hældes i den simrende gryde sammen med lidt salt og en spsk. olie mere. Igen skal retten have lov at koge op og simre, indtil kålen er reduceret. Herefter kan retten smages til efter lyst og behov med salt, peber og karry, førend den anrettes på salatblade.

Nem aftensmad til 3

Det er faktisk simpelt at lave nem aftensmad til tre, for retten kan tilrettelægges efter også at kunne nydes dagen derpå – og nogle retter er faktisk ligeså lækre dagen efter!

Når der skal laves nem aftensmad til 3 personer angives det ift. antal voksne.

Grønsagslasagne

25 g smør
1 squash i små tern
2 knuste fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
1 spsk. bouillon pulver
2 tsk. tørret oregano
salt og peber
12 lasagneplader
4 dl. mornaysauce
75 g revet ost

Dette er en klassisk opskrift på nem aftensmad til 3 voksne personer.

Smørret smeltes i en gryde ved høj varme, hvori hvidløg og squash svitses i et par minutter.
Hertil tilsættes der flåede tomater, bouillon, oregano, salt og peber. Denne grønsagssovs skal derefter simre i ca. 5 minutter.

Nu er lasagnen klar til at blive lavet efter almindelig fordeling af indhold – grønsagssovs, lasagneplader, mornaysauce. Til slut drysses der med revet ost. Lasagnen bages midt i ovn ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Nem aftensmad til 4

Nem aftensmad til fire er den klassiske angivelse for mange opskrifter. Så der er masser af muligheder at vælge imellem. Aftensmaden gøres nem ved at bruge kendte ingredienser, som i forvejen findes i husholdningen.

Som udgangspunkt angives det at lave nem aftensmad til 4 personer ift. 2 voksne og 2 børn.

Pasta med tun

2 dåser tun i vand
400 g pasta
3 l. vand
2 tsk. salt
10 g smør
4 små, knuste hvidløg
2 grofthakkede løg
600 g helbladet spinat (frossen)
½ liter madlavningsfløde
salt og cheyennepeber

Tunen drænes for vand, og pastaen koges som anvist på pakningen.
Smørret kommes i en varm gryde og heri svitses løg og hvidløg i et par minutter. Den frosne spinat tilsættes og tør langsomt op. Når den er tøet op, tilsættes madlavningsfløden, salt og cheyennepeber.

Den kogte og siede pasta vendes i spinatblandingen. Lige før servering placeres tunstykkerne ovenpå den lun ret.
Denne ret er super velsmagende og nem aftensmad til 4 personer.

Æggekage med bacon

6 æg
½ del fløde
salt og peber
4 skiver bacon
purløg
cherrytomater

Æggekage er et godt bud på nem aftensmad til 4 personer, som let kan tilberedes på en travl hverdag.

Først startes der med at stege baconskiverne på en dyb pande. Når det meste af fedtet er smeltet af, lægges de sprøde skiver på en tallerken med køkkenrulle, som opsuger resten af fedtet.

Æg, fløde, salt og peber piskes sammen en lind og cremet masse, som hældes ud på panden med fedtet fra baconskiverne. Der skal skues ned til lidt under middelvarme, og æggekages skal steges i ca. 6 minutter.

Ved hjælp fra en tallerken som æggekagen ’vendes’ over på, skal den anden side af æggekagen også steges for at få sprøde sider og fast konsistens. Den færdigstegte æggekage pyntes med baconstykker, halverede cherrytomater og snittet purløg.

Nem aftensmad til 5

Bare fordi der er flere munde at mætte. er det ikke ensbetydende med, at nem aftensmad til fem personer er mere besværligt end aftensmad til 2 eller 3 personer. Herunder findes der lækre bud på nem aftensmad til 5.

Kylling med bagte grønsager

1, 5 kg. Kartofler
20 g smør
3,5 dl. kvark
1,5 spsk. dijonsennep
1 tsk. salt
ca. 1200 g kyllingeover- og underlår
200 g rensede, hele radiser
4 grofthakkede rødløg
15 grofthakkede forårsløg
salt og peber til tilsmagning

Denne er let at lave og den passer sig selv i ovnen.

Kartofler skæres ud og fordeles på en stor bradepande sammen med smørret. Dette varmes i ovnen, indtil smørret er smeltet. Kvark, sennep, salt og kyllingestykkerne rystes og mixes godt sammen i en pose. Herefter fordeles de indsmurte kyllingestykker blandt kartofler på bradepanden. Dette skal bages i ovn i ca. 20 minutter ved 250 grader. Når halvdelen af bagetiden er gået fordeles løg, og radiser oven på kyllingerne og kartoflerne. Der drysses med salt og peber, og retten skal nu bages færdig (ca. 40 minutter i alt). Nu har du nogle nemme og gode ideer til nem aftensmad til 2 (m.fl.), så er det bare med at prøve sig frem og muligvis finde nye livretter eller aftensmadshits.